Basilika di San Marco blev oprindeligt bygget til at opbevare relikvierne af en helgen, som var blevet bragt til Venedig af handlende i en tønde fyldt med svinekød efter i al hemmelighed at være blevet hentet fra Egypten. Under en forræderisk storm, der truede med at vælte skibet, viste helgenens spøgelse sig for at guide søfolkene til at sætte sejlene og redde dem fra en truende katastrofe. Som et vidnesbyrd om denne mirakuløse begivenhed blev der lavet en freske, der skildrer den overnaturlige indgriben, og du kan se den inde i basilikaen.
Markuskirkens historie
Oprindelse i det 9. århundrede
Genopbygning og genfødsel
976 E.KR. - 978 AD
I 976 e.Kr. var et populistisk oprør rettet mod dogen, hvilket resulterede i, at den rasende pøbel satte ild til castrum. Flammerne opslugte hurtigt den tilstødende kirke og beskadigede den alvorligt. Derfor flyttede forsamlingen dogevalgceremonien til San Pietro di Castello. På trods af skader holdt basilikaens kernestruktur stand. Med tiden førte skiftende doger tilsyn med genopbygninger og udvidelser efter brande og formede den arkitektoniske udvikling.
Ambitiøse byggeprojekter
1063 E.KR. - 1094 E.KR.
Det 11. århundrede var vidne til ambitiøse byggeinitiativer, der forvandlede Markuskirken til sin blivende form. Under Domenico Contarinis protektion løftede betydelige byggeprojekter basilikaens arkitektoniske landskab og storslåede appel. Et afgørende øjeblik indtraf i 1094 e.Kr., da Vitale Falier forestod basilikaens indvielse og cementerede dens åndelige betydning som et ærværdigt troscenter i Venedig.
Forholdet til Østen
800 - 1300 E.KR.
Venedigs intensiverede handel, kulturelle udveksling og maritime dominans katalyserede dens indflydelse i det østlige Middelhavsområde. Bystaten opstod som et vigtigt knudepunkt for handel og kulturel interaktion med Byzans. I det 12. århundrede ændrede Venedigs centrale involvering i det fjerde korstog dets skæbne markant. Kampagnen sikrede enorme rigdomme og kunstskatte fra Byzans og styrkede Venedigs regionale dominans og kulturelle velstand.
Indflydelse fra det fjerde korstog
12th - 15. århundrede
I 1204 bragte det fjerde korstog plyndrede skatte fra Konstantinopel til Markuskirken, hvilket øgede dens kunstneriske rigdom og status. Gennem det 13. til 15. århundrede fremviste Markuskirken fremtrædende byzantinske og østlige kunstneriske stilarter, der påvirkede dens arkitektur, kunst og kulturelle essens. Det formede også basilikaens unikke udseende og kulturelle position og symboliserede Venedigs varige bånd til Østen.
Transformation i det 19. århundrede
1807 E.KR.
I løbet af det 19. århundrede omdefinerede markante politiske ændringer Markuskirkens rolle. I 1807, under Napoleons ordre, gennemgik basilikaen en betydelig forvandling. Det ophørte med udelukkende at tjene som et symbol på byens historiske og religiøse betydning og blev genbrugt som sæde for patriarken af Venedig. Basilikaen skiftede rolle til at blive mere kirkelig og afsluttede en tusindårig tilknytning til de venetianske doger.
